Mette hun var medium, sån ligger landet
Hele sit liv havde hun aldrig været andet
Hun var medium begavet, hun var medium køn
Havde et medium job med en medium løn
7-8 havde skolen ment; medium evner
25 år med medium som fællesnævner
Mette mente medium var meget for lidt
Og når det hvad man er, ja, så det knap så fedt
Fordi næstbedst er sokke, når man ved, hvad man vil
Og med pæne ben i lårkort lædernederdel
Gik hun steder, folk i læderjakker sniffer coke og hyggesnakker
Ka du komme te, BMW, slips og tyrenakker
Maksimum blær og minimillionær Dér, hvor penge var af plastic og ingen penge værd
Og hun mænged sig med maksimum for at være det selv
Og for brutalt at slå sit medium image ihjel Og sån er det...

Mette hun var maksimum mente hun selv
Hun var færdig med sin fortid, vinked medium farvel
At bolle under sin stand med en medium mand
Ja, det en ting, som en maksimum kvinde ikke kan
Men hun blev stadigvæk behandlet som det, hun nu var
En pige fra det liv, som hun var afskrevet fra
Så Mette havde sat sig selv i en klemme
For Mette hørte ikke længer nogen steder hjemme
Var totalt faret vild i en uægte stil
Med en snyde-attitude og en uægte smil
Hver en glatnakke-playboys letkøbte legetøj
Sex og sprut og coke og fest og skidt og møg
Stakkels Mette kom til kort, hun havde kørt sig for hårdt
Hun misted sin forstand efter sjette abort
At ta ved lære var desværre svært som hun nu var endt
For Mette Medium var blevet minimum permanent Og sån er det...
Mette hun var minimum, sån ligger landet
Hvad hun så end gjorde, ku hun aldrig blie andet
Det gik fuldstændig galt og hvad ku hun gøre
Og hvad rager det os, når vi har vores på det tørre?