Anne Linnet
Barndommens Gade
[Vers 1]
Jeg er din barndoms gade
Jeg er dit væsens rod
Jeg er den bankende rytme
I alt hvad du længes mod
Jeg er din mors grå hænder
Og din fars bekymrede sind
Jeg er de tidligste drømmes
Lette, tågede spind

[Vers 2]
Jeg gav dig min store alvor
En dag du var vildt forladt
Jeg dryssed' lidt vemod i sindet
En drivende regnvejrsnat
Jeg slog dig engang til jorden
For at gøre dit hjerte hårdt
Men jeg rejste dig varligt op igen
Og tørrede tårerne bort

[Vers 3]
Det er mig, der har lært dig at hade
Jeg lærte dig hårdhed og spot
Jeg ga' dig de stærkeste våben
Du ska' vide at bruge dem godt
Jeg ga' dig de vagtsomme øjne
På dem ska' du kendes igen
Møder du en med det samme blik
Ska' du vide, han er din ven
[Omkvæd]
Jeg er din barndoms gade
Jeg er dit væsens rod
Jeg ga' dig de vagtsomme øjne
På dem ska' du kendes igen
Møder du en med det samme blik
Ska' du vide, han er din ven

[Vers 4]
Og hører du renere toner
Stemt til en skønnere sang
Ska' du længes efter min stemmes—
Sprukne og kejtede klang
Fløj du så vidt over lande
Og voksede du fra din ven?
Jeg er din barndoms gade
Jeg kender dig altid igen

[Omkvæd]
Jeg er din barndoms gade
Jeg er dit væsens rod
Ga' dig de vagtsomme øjne
På dem ska' du kendes igen
Møder du en med det samme blik
Ska' du vide, han er din ven
[Vers 5]
Ja, jeg er din barndoms gade
Jeg er dit væsens rod
Og jeg er den bankende rytme
I alt hva' du længes mod
Fløj du så vidt over lande
Og voksede du fra din ven?
Jeg er din barndoms gade
Jeg kender dig altid igen