Red Warszawa
Onnanitta
Onnanitta bor ved det salte hav
Onnanitta hun har et hjerte af rav
Selv om vinden blæser, som var den fuld
Så skinner hendes hår, som var det af guld
Om natten kommer der skumle mænd
De kommer til hende og de går igen
Om natten der går bølgerne højt
Du kan høre det på stønnen og bølgesprøjt
Hun glæder dem som intet har
Og de som alting ejer
De forlader hende altid som de plejer
Blomsterne de blomstrer op
Og dør når det blir vinter
Men tapre onnanittas krop blir' ved

Før gik hun rundt I den kolde by
Og der gik hun rundt med et hjerte af bly
Nu er hun så varm på den golde strand
Og der går hun rundt og sætter hjerter I brand
Men så en dag kom den lokale præst
Og sagde:"Onnanitta du er som en pest
Du spreder druk og hor I hele mit sogn
Og hvis ik' jeg tar' fejl, så er du med rogn."
"Jeg savner ikke kærlighed
Skønt jeg ved du ej ka' li' mig
Er jeg besat af djævlen, så befri mig."
Præsten han tog korset frem
Og sang en stille salme
Men stakkels onnanita hun fik kvalme
Præsten og hans mænd tog onnanitta med
Så hvem skulle nu virke I hendes sted
Hvem skulle nu hygge lidt om søens mænd
Som nat efter nat kom igen og igen
De førte hende til bakkens top
Og stilte hende på bålet op
Søens mænd var mødt talstærkt frem
Men onnanitta sagde:"Gå I hellere hjem."
Vi elsker dig for det du er
Og for de ting du gjorde
Vi skulle gerne ta' dig ned hvis vi turde
Du var så størk som havet selv
Et liv I faste rammer
Men nu står onnanitas krop I flammer

Dagen efter går alle I sort
Og tænker på de spurgt
Mens hun var I live og viste vej
For vejen gennem livet er snæver og sej
Selv om natten er kold og lang
Og kysten ved havet blir dækket af tang
Og vinter blir til sommer og til vinter igen
Og ingen rigtig ved hvor vi egentlig skal hen
Så danser onnanittas sjæl, langt ude på havet
Til en melodi hun selv har lavet
Hun viser vej, hun viser dig, at lykken er at finde
Men nej, hvor blir' det svaørt uden hende