Peter Sommer
Hvorom Alting Er
Pludselig står du der
Og ka slet ikke la vær
Med at spørge hvordan
Du mon er havnet her

Ja, pludselig står du der
Hvor du altid gerne har villet være
Og spør dig selv hvorfor
Du ikke er mere glad
End du umiddelbart går rundt og er

Du nåede bjergets top
Og du så havets bund
Fandt du der et ord
For når man dybest set vil mindre
End man går og tror

Hvem troede du at du var?
Ham med de mange svar
Der stadig spør sig selv
Hvorfor tingene er, som de er
Og ikke som de var
Da du stod på en plæne
Med røven bar?